• Fælles besked i Messenger-gruppen ”Velkomstteam” – senest fredag!
• Powerpoint med fælles info-slides/videoer uploades i Teams-mappen: ”Teknikken” eller sendes til e-mail: pc@kirkecenter.nu
Kom til bøn i kirkesalen kl. 10:30 (Esbjerg) kl. 14:15 (Varde)
Hvis nogen har et vidnesbyrd eller lign, skal de komme til dig her, før gudstjenesten. Det er nu dit ansvar at bedømme (evt. sammen med pastoren/taleren), om det skal bruges under gudstjenesten eller det tjener sit formål ved en anden lejlighed. (f.eks. en søndag hvor der ikke også er nadver).
Aftal mødeforløb (inkl. afslutning) med taler og lovsangsleder.
Hvis der denne søndag er nadver + den som står for dette.
Gudstjenesten
Lovsangen: Starter kl. 11:00, som regel med 3 sange inden velkomst.
Velkomst: Husk at give en god velkomst til alle der er der for første gang, din opgave er at få alle til at føle sig velkomne uden at udstille nogen. (lad f.eks. være med at sige: ”jeg kan se at der er nogen her for første gang”)
Hvad er kirken – og hvad sker der i den kommende tid:
Henvis altid til kirkens hjemmeside/nyhedsbrev/FB/trykte folder og andre fremlagte aktuelle indbydelser (særlige arrangementer fremvises også på kirkens projektor samtidig med din præsentation).
Velkommen til - og præsentation af eventuel gæstetaler
eller kort præsentation af vores egen ”in-house” taler.
Indsamling – hvorfor?: Præsentation af indsamling - sæt dig godt ind i, hvad gaven går til. Se “Hjælp til…” på hjemmesiden. Din præsentation skal gerne tage det ene minut som videodelen tager – resten af videoen afsluttes med “MobilPay” nummer. Mærk gaven: ”Mission” eller ”Kirke” + dit navn (hvis fradrag ønskes).
Fælles bøn: Bed for byen, mødet og evt. aktuelle behov. Involvér gerne andre deltagere i bøn. Lovsang og tilbedelsen fortsætter…
Efter prædiken: Frelsesindbydelse (hvis ikke taler allerede har gjort det) og indbydelse til forbøn for alle behov.
Tak for i dag - mulighed for fællesskab i Caféen - fortsat god søndag (dette kan også overdrages til lovsangslederen)