Vi står ikke alene når vi leder og tjener menigheden, men vi er en del af noget større. Vi repræsenterer ikke vores egen tjeneste, men vi repræsenterer kirken, vi tjener kirkens vision. Kirken som er en del af Guds rige.
Du kan kun være en autoritet, når du står under en andens autoritet. Du kan ikke lede nogen, hvis du ikke selv bliver ledt af nogen.

Du har ikke selv taget lederskab, men mandatet til at lede, er givet til dig af kirkens lederskab, som står sammen med dig. Det er godt at vide, specielt hvis man føler sig angrebet eller kritiseret. Du er ikke alene, men sammen tjener vi ”legemet” med de gaver Gud har givet os.

At være leder, er ikke kun en titel, men det er en funktion, en gave i funktion. Gud har designet lederskab til at støtte og opbygge mennesker, så de modnes og vokser op til lighed med Kristus.

”Men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus. Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.” (Ef 4,15-16)

Guds vision er vores mission!

• Bed ind i visionen
• Lev visionen
• Giv til visionen


Helen Keller, den kendte amerikanske forfatter, som var født døv og blind, udtalte engang:
"Det eneste, som er værre end at være blind,
er at kunne se, men ikke have nogen vision"

"Uden syner (vision) er et folk ladt i stikken..."
Ords. 29,18

"Uden Guds ledelse vil et folk fare vild, velsignet er den, der følger hans vejledning."
(Hverdagsdansk oversæt.)


Herren sagde til mig: »Det, jeg viser dig, skal du skrive ned, tydeligt og klart, så det er let at læse. Det handler om noget, som skal ske i fremtiden. Når tiden er inde, vil det blive opfyldt. Vær tålmodige, når I synes, det trækker ud, for han, som skal komme, vil komme, og han kommer ikke for sent.

Guds svar til Habakkuk 2, 2-3

 

   besøg kirkens hjemmeside: kirkecenter.nu