Frank Ahlmann Kristensen
fa@kirkecenter.nu
mobil: 24 80 63 73 

foto: unsplash.com

foto: unsplash.com

Lev, elsk, led

Brian Houston - citat fra bogen:

Uanset hvor smertefuld din situation kan være, og uanset hvor vanskelig livets vej kan virke, vil du ikke blive ødelagt. Jeg tror, livet handler om valg, og vi kan vælge at arbejde sammen med de ord om død og sygdom, der bliver talt over vores liv, eller vi kan vælge at hæve os over dem.

Den ængstelse, du føler, er ægte, men der er noget stærkere, mere potent og mere altomfattende end noget tab, nogen krise eller nogen traumer, vi kan støde på: Guds kærlighed gennem kraften af hans søn, Jesus Kristus.

“Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter  eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
(Romerbrevet 8, 37-39)

Uanset hvor vanskelig livets vej kan være, kan intet adskille dig fra Guds kærlighed.

Hvad du fokuserer på i dit liv, bestemmer, hvor vidt du vil opleve fred i dit hjerte...

Forårsbillede fra Kvaglund/Esbjerg

Forårsbillede fra Kvaglund/Esbjerg

For nyligt læste jeg om en munk der hed Nicolas Herman, han blev født i Lothringen i 1614. Han voksede op under tredveårskrigen og blev soldat som ganske ung. Men efter som 20-årig at være blevet såret i krigen af svenskerne, arbejder han først som tjener, hvorefter han i år 1640 træder ind som lægbror i et karmeliterkloster i Paris og får navnet broder Laurentius.
Her bliver hans hovedopgave at arbejde i klosterets køkken. Men trods den ofte travle hverdag, lærer  Laurentius sig at leve i Guds nærvær i alt, hvad der møder ham. Frem til sin død i 1691, bliver han kendt af alle omkring sig for sin glæde og sit personlige liv med Gud.

Tillid til Guds nærvær

I sine samtaler og breve vender broder Laurentius gang på gang tilbage til at tale om Guds nærvær, om hvordan man kan møde Gud i alt, og hvordan vi må gøre alt af kærlighed til ham. 

Uddrag af brevene som blev udgivet efter hans død:

"Hvad jeg kan fortælle, er følgende. Efter at jeg i flere bøger havde set forskellige anvisninger på, hvorledes man kunne gå til Gud, og hvorledes det åndelige liv kunne leves, tænkte jeg, at dette gjorde snarere sagen vanskeligere for mig i stedet for at hjælpe mig til det, som jeg ønskede, nemlig at leve helt for Gud. Jeg besluttede derfor at give alt for alt. Så overgav jeg mig helt og holdent til Gud, og af kærlighed til ham gav jeg afkald på alt, hvad der ikke var fra ham, og jeg begyndte at leve, som om der ikke var andre end ham og mig i verden." 

"Gud har uendelige store skatte, som han vil give os, men vi er tilfreds med en lille sentimental fromhedsfølelse, som er ovre på et øjeblik. I vor blindhed hindrer vi Guds nådes fylde i at tilflyde os. Men når Herren finder en sjæl med levende tro, så udøser han sin nåde i overstrømmende mål over den. Lad os gå ind i vort indre og bryde hul på dæmningen! Lad os benytte nådens dag!

"Hvordan kan nogen, som vil tjene Herren, være tilfreds med noget andet end at vandre i Guds nærvær? Jeg søger altid at være ene med ham i min sjæls dyb; og når jeg er således med ham, frygter jeg ikke for noget ondt; men den mindste afvigelse fra ham er uudholdelig for mig." 

"Man behøver ikke altid at være i kirke for at være hos Gud. Vort hjerte kan være et lønkammer, som vi trækker os tilbage til for at nyde samfundet med ham. Alle har lejlighed til således at vende sig til Gud, nogle mere, andre mindre; men det ved han besked med. Lad os blot begynde! Måske venter han blot på, at vi skal tage en fast beslutning. Vi har kun så kort tid at leve i. Lad os leve og dø for Herren! Lidelsen har mistet sin bitterhed, når vi er med ham. Men uden ham bliver de største nydelser fulde af angst og gru." 

"Forleden talte jeg med en from mand, som sagde, at det åndelige liv var et liv af nåde, som ofte begynder med trældomsfrygt; derefter vokser det med håbet om evigt liv; og det fuldendes ved ren kærlighed. Og hver af disse tilstande har igen forskellige trin, ad hvilke man til sidst når fuldendelsen. Disse metoder har jeg ikke fulgt. Tværtimod, de gjorde mig modløs, så at jeg besluttede hellere straks at overgive mig helt og holdent til Gud, og af kærlighed til ham at give afkald på alt." 

"Min eneste bestræbelse går ud på at forblive i Guds hellige nærvær."

"Min eneste bestræbelse går ud på at forblive i Guds hellige nærvær."

"Fællesskabet med Gud er så sødt som barnets følelser, når det hviler hos sin mor. Hvis jeg vovede at bruge den betegnelse, ville jeg derfor gerne kalde tilstand for Guds bryst på grund af den uendelige liflighed jeg smager og erfarer dér."

”Den sjæl. som på denne måde nyder samfundet med Gud, har ikke noget andet begær end ham alene." 

"Hvor lykkelige vi kan være, om vi kan finde den skat, som evangeliet taler til os om! Alt andet er intet ved siden deraf. Og hvor uendeligt stort det er! Jo mere man søger og gransker deri, desto større rigdomme finder man. 

Lad os derfor hige og søge og ikke opgive, før vi har fundet!

”Sæt alt ind på at bevare sindet i Guds nærvær." 

"Kærlighed dulmer smerten; når man elsker Gud, lider man gerne med ham."

Ja,det er Paradis at være med ham. Så lad os vænne os til at leve uafbrudt i dette fortrolige samfund med ham!"

Lad al vor stræben gå ud på at kende Gud! Jo mere man kender ham, desto mere ønsker man at kende ham, og jo større kendskab vi har til ham, desto dybere bliver vor kærlighed til ham.
Da vil vi elske ham lige så højt i sorg som i glæde. Men lad os ikke nøjes med at søge Gud eller elske ham, fordi han har ladet så store nådesbevisninger blive os til del. Thi disse kan ikke, selvom de er nok så store, binde os så nær til Gud, som troen kan på et øjeblik. Lad os derfor søge ham stadig i tro!" 

Kilder: Broder Laurentius: ”En vandring med Gud", Kirkeklokkens Forlag, København 1974. 

- på besøg hos familien Andreia og Olivier, Lucas, Mathieu og Gabriel...

- på besøg hos familien Andreia og Olivier, Lucas, Mathieu og Gabriel...

Genåbning - jubiii...

Vi glæder os over at kunne mødes fysisk igen uden tidsbegrænsning :-)

Vi glæder os over at kunne mødes fysisk igen uden tidsbegrænsning :-)

Intet kan forhindre forårets komme...

Intet kan forhindre forårets komme...

Skøn morgen i Kvaglund/Esbjerg den 2. februar

Skøn morgen i Kvaglund/Esbjerg den 2. februar

En uforanderlig Gud

Meget i Guds rige handler både om det som aldrig forandres og det som kan og må forandres. Gud forandrer sig ikke. Hebræerbrevet fortæller os, at ”Jesus er den samme i går og i dag og til evig tid”. Jakob skriver i hans brev, at ”alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.

Vi tænker og taler om en Gud, der i sin grund og i hele sin eksistens er uforanderlig. Det betyder, at han er fuldkommen. Hans kærlighed og løfter forandrer sig ikke.
Vi mennesker er ikke fuldkomne og er derfor foranderlige. Det samme er denne verden, og vi er derfor udsat for meget forandring gennem hele livet.

Så meget mere, har vi brug for at forstå og kende Gud som den han er - uforanderlig, midt i en foranderlig tid. Men også når vi selv gennemgår de personlige forandringer som Gud er med i. Vi kan læse, at da Jesus mødte mennesker, oplevede de forandring, de syge blev helbredt, synderne blev elsket og tilgivet, selv døde fik livet igen.

Jesus mødte disciplene som de var. Han elskede dem som de var, men de forblev ikke de samme da han forlod ham - der fandt en forandring sted. Han efterlod dem ikke som de samme, og det er den form for forandring vi må byde velkommen i vore liv. Lige der, midt i vores ufuldkommenhed, har vi brug for at vide, at han er den samme og uforanderlige Gud, der vil vores bedste.

Jesus: "Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, For at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, For at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren..." (Luk 4, 18-19)

Med ret til ændringer

Dette er selvfølgelig skrevet med erfaringen fra sidste år, hvor meget ændrede sig, da vi alle lærte betydningen af ordene; “COVID-19, spritte af og holde afstand”. Det havde stor indflydelse på programmet og måden, vi var kirke på.

I skrivende stund ved vi ikke, hvordan 2021 udarter sig i forhold til virus og restriktioner. Men vi har lært det vigtige i at være omstillingsparate, og at vi ikke skal miste modet eller blive passive, men vi må finde andre måder at være kirke sammen på. Kirken kan rystes og ændrer sig, men vi tilhører Guds rige, der hverken rystes, rokkes eller stoppes.

Vi vil anbefale alle at være med i mindre fællesskaber. Både i kirkens planlagte connectgrupper og i de medvandringer, der opstår naturligt i vores indbyrdes fællesskab med hinanden. Discipelskab kan leves ud på mange måder, og vi skal alle være med til at hjælpe hinanden med at være Jesu disciple og kirke i en tid, hvor vi må være meget fleksible og udvikle nye kreative måder at være sammen på. Dette er ikke et program, som er arrangeret af lederteamet, men det er et fællesskab, vi selv må ønske, opsøge og kultivere.

Vi glæder os også over at kunne mødes i det større fællesskab i kirken og har lagt planer for 2021, med en forhåbning om at dette kan afholdes. Flere ting vil blive sendt LIVE på vores YouTube kanal, takket være vores media/sound team.

Husk, at når vi er hengivet til at elske Gud og hinanden, vil han også lede os frem, ledt af Helligånden, midt i foranderlige tider.